I Peter von Scholtens fodspor – del 6

Så nåede The Stig og hans app til Antigua & Barbuda.
Fandme en god app!! 😜

Vi har efter de sidste par dages historie-vandringer (tilbagelagt over 16 km på to dage i klipklapper!) fortjent en slappedag. Den blev tilbragt på en stille strand med det smukkeste turkisblå vand og hvidt, pudderblødt sand.

Eneste minus var muligvis mødet med manden med leen. Eller på de her kanter var det nok nærmere en manchette. Og han var nok også mere “loose” klædt end jeg ville have gættet på.
Faktisk var han strandsælger og brugte manchetten til at flække kokosnødder og aloe vera blade (men manden med leen lyder sjovere 😂).

Der var naturligvis andre strandsælgere med krims-krams – og ja, vi faldt i fælden – og er nu div. klædningsstykker og smykker rigere 🤗💸💸
Tilbage på havnen mødte vi en rar ældre dame der i den grad gav os en historielektion i de caribiske øer, om deres forskellige nationale tilhørsforhold og deres valuta. Dén slags møder kan ikke købes for penge – fantastisk sød og informativ dame.

På nuværende tidspunkt var vi begyndt at få app-Stig-nenser (fik du dén?!? 😂😂😂) og vendte derfor hurtigt tilbage til skiwet, The Stig og hans app.
Glade, smårøde og spændte på morgendagens opdagelser.
Seez 😎