Da vi forlod Montevideo i går forlod vi samtidig River Plate. Og er det nu interessant – ja for nogen – for River Plate er verdens bredeste flod, og også en farlig en af slagsen, fordi Atlanterhavets bølger ofte slår så hårdt og langt ind i floden, og det betyder at sandbankerne hele tiden bliver forskubbet og dermed er det farligt for skibene.

Nå, men River Plate er altså “the widest river” – men sagt på engelsk med en kraftig dreven spansk accent, så lyder det som “the whitest river” – altså som den hvideste flod OG DÉT PASSER I HVERT FALD IKKE!!!! Magen til muddervand skal man lede længe efter🕵🏼

Nå, men godt ude af muddervandet, sejler vi nu sydpå i Atlanterhavet, og lad os bare sige det som det er, skibet har god bevægelse🥴 

Så hvis man ikke har prøvet at sejle på et krydstogtskib (eller andet skib i samme størrelse) med kahyt på de laveste dæk, så havde man ikke fået lukket et øje i nat, for nej hvor har vandet slået op ad skibet. Og boede man højere oppe så ville skuden gynge kraftigere fra side til side.

Og kast så evt. søsyge oveni – så havde der været bingo på hele pladen.

Fra broen lyder det at vi sejler med 19,8 knob, har 50-60 meter vand under os og der er vindstød af en fornuftig styrke, hele 24 m/s.

Skibets personale gør nu en del for at udfylde tiden ombord på disse havdage, da de, altså dagene – især ved dårligt vejr – godt kan blive mega lange og kedelige.

Så indtil videre har jeg – inden frokost – spillet banko, været til quiz og set “Bedste mandeben”-konkurrence ved poolen. Hvor det i øvrigt var en velpolstret familiefar fra Buenos Aires der løb med titlen for næsen af 5  amerikanske ungersvende. Til stor underholdning for hans familie der vist var igennem flere stadier af pinlighed før det vendte og de opdagede at publikum heppede på farmand.

Og Lillemor fik da også et smækkys og lov til at holde diplomet og gaven da de gik 😂

I morgen venter Puerto Madryn, Argentina, og her skulle vi gerne få høj sol og 28-30 grader. Men mere om det i morgen. 

Seez 😎