Så kom dagen hvor kufferterne skulle pakkes og hjemrejsen påbegyndes.
Vi skulle forlade skibet kl. 9 og havde derfor booket en tur for at få dagen til at gå. Eller rettere, jeg havde booket tur på vores vegne uden Ulla var vidende herom.
Men heldigvis tog hun imod med åbne arme, da jeg fortalte, at vi skulle en tur med airboat i Everglades og lure efter alligatorer 🐊 Fedt! 👍🏼
Vi kørte afsted med vores cubanske guide, José, der lystigt fortalte om stort og småt i og omkring Miami.
Ved Gator-parken var vi taktisk snedige (syntes vi i hvert fald selv), og hoppede ind på hver sin række så vi begge fik “vinduespladsen”. Og vi havde ikke lagt fra land, før den første kuperede ryg gled gennem vandet 6-8 meter fra os. Desværre dykkede kræet da vi endelig i nærheden af den.
Men vi havde en ældre erfaren skipper, så vi følte os ret sikre på, at vi nok skulle få endnu en alligator på kornet 📸
Vi lagde fra land og begyndte vores jagt. Men det var ligesom vores skipper ikke helt havde fanget konceptet, for det eneste han udpegede var fugle, FUGLE!!! Det kan vi fandme se hjemme i mosen! Find så nogle alligatorer!!!!
Efter 10 minutters snak og motorsilence tændte skipper ENDELIG for motoren igen og vi sejlede videre i en høj fart, til stor glæde for fartdjævlen Ulla 💨
Og så pludselig stoppede skipper motoren og pegede ned i vandet. Og der, DER lå der en alligator og fes husleje af! Vi fik taget billeder fra næsten alle vinkler. Men da kræet begyndte at røre på sig syntes jeg at min vinduesplads på bagerste række var liiiige lovlig tæt på…..😳
Men kræet orkede åbenbart ikke at yde mere for føden, så den blev i vandet og vi sejlede (heldigvis) videre.
Vel tilbage på landjorden skulle vi se et alligatorshow. Rangeren der underviste har jeg mødt på en tidligere tur, og heldigvis er han stadig sjov og vældig informerende.
Fra Gator-parken gik turen til Miami Int. Lufthavn, hvor vi “bare” skulle slå 5-6 timer ihjel 😩
Det gik og vi kom ombord på flyet til München. Men vi blev forsinket, sådan cirka 50 minutter (og vi hentede intet i luften!). Så ved lidt hurtig hovedregning kunne vi godt se, at vores oprindelige 70 minutter til immigration og skift i München var svundet noget så gevaldigt.
Vi overvejede kort, at udnytte Ullas 4-dobbelte bypass, som gangbar forklaring på hvorfor netop vi skulle komme først af. Men droppede det igen da det alligevel blev lidt for patetisk og der var ret mange andre der også havde connecting flights.
Så da vi blev lukket ud af flyet løb folk så det lignede køer der kom på græs for første gang.
Og vi løb med! Oksede ned til immigrationen, som modsat USA, kun består af scanning af dit pas. Skide smart især hvis scanneren virker 🤬🤬🤬 og tager under 2 minutter.
Vi slap igennem og spunsede videre mod vores gate – for det var lige op over at dørene blev smækket i – troede vi. For da vi nåede frem, fuldstændige gasblå i hovederne havde Lufthansa rykket boardingen hele 25 min.
Dét ville vi fandme godt have vist, for så havde vi ikke kastet os ind i det der ko-hækkeløb-på-tid fra den anden flyver! 😤
Men vi nåede så altså flyet og kom hjem til lille Dannevang og kulden – brrrr! 🥶
Jeg har besluttet at gå i vinterhi og først komme frem når der er tilbud på rejser og plusgrader igen ☀️😎