Solskin til en bøjet sailor

Så skete det endeligt! Jeg er afsted på årets første ferie – denne gang alene – og så ali’ul ikke. For jeg er checket ind på et krydstogtskib i Middelhavet – sammen med flere hundrede andre – der skal tage mig til eksotiske steder som Istanbul, Izmir og 4 græske øer og ikke mindst den sindsoprivende spændende by Volos på det græske fastland.

For at starte bagfra, har vi lige lagt fra land og forlader nu Volos.

Indrømmet jeg havde afsat dagen til hygge afslapning.

Det viste sig at være godt givet ud. For den har stået på Rock’n’rul heeele natten – “fra side til side” – Nik & Jay kunne ikke have skrevet det bedre! Rulle-delen generer mig som sådan ikke, men det gør de skide bøjler i skabet med deres kling-klonk!!! – så tag dog bøjlerne ned P!

Jamen det er ikke bøjler a la dem hjemme i skabet, og hvor hylen skulle jeg lægge de ca. 20 bøjler så de ikke stadig larmer?

Og nårh ja, skydedøren i brusekabinen rystede ude af takt med bøjlerne – og den kan jeg fan#*& ikke tage af. Det lød som et ekstremt dårligt indslag i X-faktor – hold op Blachmann var gået kold på stedet over den performance.

Men efterhånden blev det urytmiske så rytmisk at jeg faldt i søvn lige så hurtigt som jeg vågnede. Men nøj det var en bøjet sailor der stod op i morges.

Så efter en større inspektion af skiwet og en ydmyg henvendelse med indlagt undskyldning i Guest Services (missede sgu safety drill’en, fordi det tog 1 t og 48 m at køre fra lufthavn til havnen i Piræus. Virkede lidt som om grækerne også har skippet St.Bededag med al den trafik 😉) indtog jeg til sidst soldækket. Der lå en anden, en noget ældre dame – på en af “de gode pladser”. Men da jeg linede op til solbadning et par pladser fra hende, slog hun sgu en prut så høj og lang så jeg blev helt paf (og der skal ali’ul lidt til)🤢

Dét kunne jeg simpelthen ikke håndtere på anden måde end at flytte mig langt væk fra hende – men stadig i tilpas afstand fra baren og mine strawberry daiquiris 🍓🍹

Så alt i alt en god dag. I morgen venter en af turens højdepunkter: Istanbul 🇹🇷