Man har et standpunkt til man tar et nyt, var der engang en dansk politiker der sagde. Og lige præcis dét gjorde sig gældende i dag.

Jeg havde egentlig aftalt med mig selv at stoppene på bl.a. Rhodos og Kreta skulle være afslapning ved poolen og ikke andet end et par gode gammeldaws daseferiedage. Altså med mindre at skiwet lagde til tæt på f.eks. middelalderbyen i Rhodos by ville jeg overveje om jeg gad og kaste mig ud i et besøg.

Og hvad sker der så? Kaptajn Franke kaster skuden nærmest op ad bymuren til den gamle bydel. Jamen for he#%Xde da også, det var sgu så tæt på, at man skulle være en klovn hvis man ikke lige slentrede en tur.

Som sagt så gjort!

9.145 skridt (!!!) senere kom jeg ombord igen efter min “lille” slentretur. Jeg styrede direkte mod kahytten og skiftede til badetøj og gik på soldækket.

Vejret var skønt, poolen varm, men drikkevarerne kolde. Og efter blot at have lukket øjnene et splitsekund , havde vejret ændret sig og den smukke blå himmel med sol var forsvundet bag grå skyer.

Og hvad værre var, så havde en unge lavet en flyder i poolen, så den blev lukket (øjensynligt må de – alt for gamle og på ingen måder spændstige – poolboys først rense poolen når vi er ude på åbent hav).

Så der røg den dasedag – eller det der var tilbage af den.

Så jeg besluttede at gå op til broen og lige kaste et par håndtegn mod kaptajnen.

Men så havde de fandme trukket et rullegardin for vinduet ind til broen, hvorpå der stod at man ikke måtte banke på.

Det har bare ikke samme effekt at stå at stampe i dørken og råbe : Fraaaannnnkkk!

Når man kunne være gået derop, banket hårdt på ruden, kigget og peget på kaptajn Frank og sagt: Franke du skylder mig penge……..OG en ny dasedag!