I nattens mulm og mørke er det åbenbart lykkedes The Stig at genstarte app’en og vi nåede derfor Sankt Thomas før tid(!?!😳)

Her skyndte vi os af skiwet og over på et andet (🙄) for at sejle standsmæssig til Charlotte Amalie.
Og så sad vi der og følte os som en del af den tidligere generalguvernørs følge som vi langsomt nærmede os byen.

Første stop var Fort Christian som i anledningen af netop vores besøg (dét bilder vi os i hvert fald) var åbent for gæster. Og med en hidsig regnbyge over os betalte vi gladelig entréen.
Vi fik set fangekældre og de mange celler samt enkelte dagligdags ting fra dengang det var før.
Ude af fortet – nu i tørvejr – gik vi rundt og kiggede efter de danske gadenavne. Men der er ikke een på øen kan udtale “på dansk”. Selv Charlotte Amalie udtaler de i retningen af “Charlot’ Amili”.

Taget i betragtning af at øen tidligere husede mange danske planters og deres slaver, var det umådelig få der havde bare en lille smule historiekendskab om øens historie fra før 1917.
Som da vi under regnbyge nr. 2 befandt os i en spiritusforretning(?), og Sus spurgte om de kendte til “Kill devil”? Ekspedienten gloede på os som om vi havde sagt noget helt uforståeligt. Men hun burde måske vide at det var drikken slaverne drak i generalguvernørens tid. Ingen Kill devil til os, men det forhindrede ikke Sus i at gå forrest i vores egen impulsive rom-smagning. Da vi var færdige var det sørme også blevet tørvejr igen 😜

Sidste biks vi besøgte, spurgte ekspedienten hvor vi kom fra. “Danmark” svarede vi med stolthed i stemmen. “Velkommen hjem!” Svarede den rare ekspedient og vi takkede det bedste vi havde lært og dansede ud af butikken med en lille smule fugt i øjenkrogene. Endelig én der kunne bare lidt historie.

Nu var vi klar til at tage tilbage til skiwet og til The Stig og hans app. Trætte, knap så røde men spændte på i morgen.
Seez 😎