Sidstedagen på en ferie er altid lidt underlig, og i dag var ingen undtagelse. Godt nok er det ikke store-hjemrejsedag, men det er sidste dag med min familie og kære fætre i Kenosha.

Efter at have gået stranden langs Lake Michigan og havnen i Kenosha tynd, var det blevet fætre/kusine-tid, for ældste-fætteren havde inviteret til grill, for nu skulle vi have steaks 🥩 og 🌽. Mums dét var godt!
Han havde desuden fundet en stor æske  med gamle billeder frem og vi fik os nogle gode grineflip over “svensker-garn” og tysker-skæg” 😂
Mindste-fætteren stødte til og kunne bidrage med endnu flere gode historier og anekdoter.

Men tiden gik og pludselig stod vi der og skulle sige farvel. Dét gjorde naturligvis indtryk på os alle, men især ældste-fætteren blev følelsesramt da vi krammede for gud-ved-hvilken-gang.
Mindste-fætteren kørte os hjem til hotellet og vi havde en rigtig god snak i bilen inden afskedsscenen gentog sig på hotellets parkeringsplads.

Det er lidt vildt, for jeg (vi) har aldrig mødt disse mennesker før. Nuvel har vi skrevet sammen og talt en eller to gange sammen i telefonen. Men at have så god en connection som vi 4 har opnået på så kort tid, er virkelig usædvanligt. Kæresten og jeg har talt om dét, men i dag nævnte mindste-fætteren at ham og ældste-fætteren havde talt om præcis det samme – altså det med den gode connection👍🏼

Det er også lidt sjovt at mindste-fætteren og jeg har ekstremt mange ting til fælles – altså bortset fra at han er til heavy metal og det er jeg bestemt ikke 😉🎶
Og så truer de for alvor begge med at komme til Danmark om nogle år, og så må vi jo se om vi stadig deler samme smag. Men ligegyldig eventuel forskellig smag, vil jeg ELSKE, at vise dem vores København, vores Danmark 🤗

Nu kalder dynerne, for vækkeuret ringer kl.05:00 i morgen tidlig, så vi kan nå flyet til L.A. 😎☀️✈️
Nat nat 😴💤