Første hele dag i LA var afsat til en længere gåtur fra vores hotel til Santa Monica Pier – og strand -naturligvis 😎.
Og lad det være sagt med det samme, for helv…. hvor har vi trætte stænger nu!
20.635 skridt er tilbagelagt idag i noget der kun kan betegnes som mere end usædvanlig godt, dansk sommervejr 😜☀️
På trods af, at vi har været her før, er vi stadig begge lige begejstret over de fede biler der ræser rundt her.
Maserati’er i hobetal, Porsche Cayenner og Ford Mustangs en masse, samt Rolls Royces, Corvetter og BMW i8’ere og mange, mange flere.
Det er endnu ikke lykkedes os at spotte en kendis – måske fordi vi har mere travlt med at se på bilerne end på førerne 😂😜
Vi synes selv, at det er sjovt med lidt skæve oplevelser, og da vi google Hotel California, kom et ældre hotel beliggende ikke langt fra The Pier frem.
Så da vi efter 5 km vandring nåede Ocean Ave, traskede vi lige et par blokke længere hen mens vi skrålende, nej sang…okay så brummede med på omkvædet af Hotel California 🎶
Billede📸 Tjek ✔️Om det er dét Hotel California eller ej – who cares – vi havde det sjovt med at finde det 🤗
Og så videre til stranden!
På stranden fandt vi en ledig plads på fluepapiret og bredte vores håndklæder ud og slog lejr. Køletasken kom frem og en hurtig 🥤/🍺 blev indtaget.
Så skulle der tages billeder og studeres mennesker alt imens vi ikke måtte glemme væskebalancen! Det er altså vildt stressende at holde det der ferie 😜😎
Efter et par timer eller tre på stranden begav vi os op på selve Santa Monica Pier (nok mest fordi vi skulle tisse og køletasken var blevet tom 😏). Men heldigvis var der råd for begge dele og vi betalte den nette sum af 246 kr.(!!WTF!) for to øl og en cola for enden af molen med Stillehavet som baggrund.
Da de gyldne dråber var indtaget, tog vi turen igennem gedemarkedet på molen. Mest af alt for at få et billede af Route 66’s slutning for enden af Santa Monica Blvd./Santa Monica Pier.
Foran os var nu kun gåturen tilbage til hotellet på ca. 5 km, og det eneste der virker her er: sæt det ene ben foran det andet 😂😂😂
En lille leg på din næste gåtur er at finde sange der passer til dit område, som for os kunne indeholde “Hotel California”, Nat King Cole’s “Route 66”, eller Sheryl Crow’s “All I wanna do”.
Prøv selv! 🙂