I dag forlod vi Tønden for good, og drog mod Silkeborg. Nærmere betegnet turbådene til Himmelbjerget.

Vi lagde fra land med Mågen, og med os havde vi en spøjs “skibsdreng” på et halvthundere år + det løse. Han røg og dampede smøger så man skulle tro han ville overgå Hjejlen, men hyggelig var han.

Eneste minus på turen var at vi alle skulle være iført masker, og det er bare ikke rart – basta!

Vi nåede frem til Himmelbjerget og var naturligvis ikke et sekund i tvivl om at vi skulle op til toppen – raske og rørige som vi jo er!

Men undervejs gennem skoven på vej mod “opstigningen” må der være sket noget, for hold nu helt kæft hvor lungerne peb og kæresten var ved at få krampe i læggen mere end en gang. Og bedst som vi synes det var hårdt, kom der en 50+ årig mand spånsende ned ad stierne – der var nemlig DirtTrack løb ned ad bjerget og rundt om og op igen – løberen proklamerede uden tegn på åndedrætsbesvær at det var hans 6. omgang. Havde jeg haft luft til det havde jeg bedt ham flette næbet! Så jeg begrænsede mig til et par håndtegnskast og en langemand.
Vi stoppede med at beklage os – vi havde faktisk heller ikke luft til det – men op kom vi til sidst.

Her kunne vi nyde udsigten ud over lyng, skove, søer og omkringliggende byer, virkelig smukt!

Men er man kommet op, skal man på et tidspunkt også ned, og den tid var vi nået til, og vi begyndte nedstigningen i delvis solskin. Men vi havde ikke gået længe før himmelen åbnede sine sluser og regnen væltede ned – hurra for kærestens golfparaply, der reddede os fra at ligne druknede mus på hjemturen ☔️

Sikkert nede ved foden af bjerget, kunne vi stille op i køen til retur-turen med selveste Hjejlen. Sikke en “dame” og sikken stil de må have rejst med dengang, for salonen med røde plyssofaer “stod” som dengang og var stadig vældig fin. Vi valgte dog en overdækket plads på dækket og gudskelov for det, for ca. 20 min. før vi nåede til Silkeborg kom der endnu en hidsig byge. Så fyrbøderen gav den en ordentlig spand kul og vi kom sikkert i land i røg og damp. 

Det gode skib Hjejlen kan sejle hele 8 knob i tophastighed, og er minsandten bygget på B&W i det herrens år 1861. Det var kram man lavede dengang – der var ikke noget med made in China.

Fra Silkeborg gik turen videre til 9000 Dobbelt A, aka Aalborg. Her fik vi læsset vores bagage op på værelset og den franske øse blev kastet i et p-hus, og så gik vi ellers på excursion.

Her kunne kæresten vise hvor han tidligere har haft kontor, banegården, Budolfi kirken og Utzon Center. Jeg fandt Jomfru Ane gade og mindes nogle sjove stunder i forbindelse med et par fodboldture – men sig mig: har den altid været SÅ kort, jeg husker den som noget længere? 🤔

Nu er vi atter tilbage på værelset der ligger på 5. sal, så når nu man ikke kører i elevator og derfor må tage trappen (efter at have haft en nærdød-oplevelse på vej op ad Himmelbjerget) så er 5. sal altså ikke sagen, men bare rolig, jeg er ved at have fået luft og kæresten kan lige nå en skideballe inden vi skal sove 🤣😂😂🤣😂