Lidt royal har man jo lov at være

Vi forlod regnvåde Aabenraa lige så hurtigt som vi var kommet. Dagens første destination hed Gråsten Slot – lidt royal har man jo lov at være 😉

Turen derned gik temmelig hurtig vores andre kørestræk taget i betragtning. Men biltur er lig med playliste eller bilradio, og denne tur er ingen undtagelse. Vi hørte bilradio og i en af reklamerne, er der en damestemme der siger til en mand: Du trænger vist til en spiller! WTF!? 😳😳😳 (Til Leifi og Hansi: Åååh gud!🤣😂🤣)

Nå, men vi nåede frem til Gråsten og fik stillet bilen. Uden egentlig at vide hvor og hvordan vi kom ind på området. Men et par p-pladser længere fremme var en gruppe pensionister ved at gøre klar til afgang (tydeligvis royalister) så jeg sagde til kæresten, at vi bare skulle liste efter dem, for så skulle vi nok finde vej til de royale gemakker. Så vi slentrede efter dem, sådan lidt skødesløst og pludselig i et uopmærksomt øjeblik var de væk! Vi havde simpelthen mistet en flok dårligtgående pensionister af syne – fandme flot!!!! Men vi opdagede – til al held – at der er en indgang i muren, som de tydeligvis har benyttet. Vi gjorde det samme og nu var vi også på royal grund.

Vi startede i staudehaven og nød de efterhånden temmelig afblomstrede bede der dog stadig stod flot op imod den hvide slotsmur foran os.

Vi kom til indergården og der var naturligvis skilderhuse, så kæresten hoppede som hjemmevant livgarde ind i et og benyttede sin paraply som gevær – meget yndigt. 💂🏼‍♂️

Herefter gik vi rundt på bagsiden af huset hvor endnu flere blomsterbede prydede haven, der tydeligvis er anlagt i engelsk, romantisk stil. 🌺🌼🌸🌹Og vi endte omme ved søtrappen til et par fantastiske billederapportager til familiealbummet.

Hvis man kigger godt efter kan man se, at der flere steder på slottet ikke er vinduer. I stedet har man – overraskende nok – malet vinduer på facaden, måske blot for skabe symmetri på facadens udseende.

Efter det royale besøg, tænkte vi: ingen sommerferie uden et smut til udlandet. I år bestod det smut bogstaveligtalt af en smuttur til Fleggaard i Tyskland og hjem til DK igen.

I sidste uge blev jeg besejret hele to (!?!) gange i minigolf og har siden gået og ventet på muligheden for revanche. Kæresten har undladt at kommentere hver gang emnet er bragt på banen, for så længe vi ikke spillede, var han jo stadig den store sejrsherre (snedige rad!). MEN i dag skulle slaget stå i FODBOLDGOLF (her burde jeg have en chance for sejr). Så vi kørte bogstaveligt talt ud på Lars Tyndskidsmark, hvor vi spillede med Soya får og dværggeder, prikkede geder, mini heste, ænder og køer som tilskuere.

Men hvad vigtigst er, at JEG VANDT!!! ⚽️⛳️🥇🏆

🎼🎶 I am the champions, my friendAnd I’ll keep on fighting ’til the end
I am the champion
I am the champion
No time for losers
‘Cause I am the champion of the world 🎼🎶