Den Dominikanske Republik

For dem der ikke har været i Caribien før, kan jeg fortælle at vejret i periode kan være meget omskifteligt og dermed også meget vådt.

Med dét i mente, kørte vi fra havnen i solskin på ladet af en lastbil, der bedst kan beskrives som en studentervogn med stolerækker, altså åben i siderne og for- og bagtil. Det er ganske skønt når solen bager og varmen ligger tungt men knap så fedt når du møder et tropisk regnskyl ☔️

Efter længere tids kørsel ad ubestemmelige markveje ankom vi til Coconut Cave og vores “Beach Break”. Og mon ikke vi fik lidt af et Beach break! Vi var knap nået ned på stranden før end vi måtte søge ly under parasollerne pga heftig regn!

Efter 5-10 minutter holdt regnen op og solen bankede atter ned på os 🥵

Dette gentog sig en enkelt gang mere under vores strandbesøg.

Heldigvis var vores besøg med All inclusive så drikkevarer og frokost var med i prisen. Det udnyttede enkelte af de lidt ældre amerikanske medpassagerer, hvilket gjorde at livredderne måtte ned og hjælpe dem op af vandet. For med lidt strøm i vandet, alkohol i hofterne og dårlige knæ, så skal det jo gå galt!

Een af damerne måtte dælme hjælpes op 2 gange – hun burde nok have lært dét i første gang! Meeeen nej….

På tilbageturen til skibet, ramte vi endnu et tropisk regnskyl kort før vores ankomst til havnen. Oh man var folk våde! Men heldigvis var flere jo lige så “våde” indvendigt som udvendigt og de lagde derfor ikke så mærket mærke til den tunge, heftige regn.

Kun damen der halvt kom op og slås med sin regnjakke på vej op af gangbroen til skibet, havde bemærket regnen…..måske. For hun fortalte alle der gad høre på det, hvor gennemblødt hun var…..(jow jow, det var damen med REGNJAKKEN!!! 🙄) 

Bortset for mange liter vand fra oven nyder vi at blive vugget i søvn af skudens konstante vuggen. Nat nat… 🥱😴