Når nu kæresten har valgt den grønne karrierevej, så må “nogen” (altså MIG), lide noget så grundig og vente på sommerferien starter……i OKTOBER!
Men jeg nægter altså at lide og måtte for et par uger siden beslutte OM jeg ville holde ferie før – altså en pre-vacation 😜- og i givet fald hvor det skulle være.
Orker jeg sydens sol med medfølgende hedebølger og vandrestriktioner eller vil det være federe med en tur hvor jeg har kurs mod nord (kan du mærke Mikkel Beha-viben?) ? Og hvis det skal være nord, hvor og især hvor højt er jeg villig til at tage? Øst er udelukket og vest er til oktober 🧐What to do?
Efter mange, lange og gentagne søgninger er der nu truffet et valg.
Kufferten pakket og jeg står nu i Terminal 3 i Kastrup Lufthavn og spejder efter SAS’ bagagedrop.
Min flag-rygsæk bruges som håndbagage og jeg er klar til næsten to ugers oplevelser og uforglemmelige minder.
Captain! I’m ready for takeoff 🛫 og til – i første omgang – at sige:
Velkomin í hinn dásamlega heim Íslands