Så er sidste stop i Alaska overstået og turen retur til Seattle er så småt begyndt.
Egentlig skulle vi have været i land i Victoria, Canada i overmorgen, men pga. resterne af en cyklon, skal vi nu sejle af omveje og ligge til i Victoria. I det der så smukt hedder en technical port – altså vi ligger til i byen men får ikke lov til at gå i land – lidt skuffende men safety first ⛑️
I dag brugte vi dagen i Tongass rainforest, som er et kæmpe stykke skov med vilde bjørne 🙃
Faktisk er der ret stramme regler for hvem/hvor/ hvordan du må bevæge dig rundt inde i skoven.
Først og fremmest må du INTET mad medbringe ligesom alt andet end vand ikke er tilladt pga. duftene vil tiltrække bjørnene.
Og ligesom isbjørnevagten på Svalbard er der her også en fast bjørnevagt med dig rundt på turen i skoven. Og ikke nok med det står der – strategisk placeret – yderligere bjørnevagter ved alle udkigsplatform, da bjørnene har en tendens til at kravle op der.
Bjørnevagter skyder selvfølgelig for at dræbe, men inden da er skræmmemetoder og bjørnespray forsøgt, da man naturligvis ikke ønsker at dræbe dyrene unødigt, og bedøvende pile tager simpelthen for lang tid om at virke hvis bjørnen er i gang med at angribe.
Vi gennemgik naturligvis også sikkerhedsinstruktionerne før vi begav os afsted.
Kommer der en bjørn mod dig eller ser du en bjørn tæt på, gælder det om at gøre dig så stor og “farlig” som muligt (gælder ikke ved mødet med grizzlys).
Det er forholdsvis nemt i en gruppe på mere end 10 personer, men jeg ville ski.. grønne 🐷🐷 hvis jeg så en og var alene.
Men for alt i verden må du ikke løbe (selvom din forsvarsmekanisme skriger LØØØØØØB!!!!!).
Desuden må du heller ikke forlade stien, da der findes dybe huller forklædt som små vandpytter. Vores guide Chris viste os sådan et hul, hvor han tog en pind på 1,5 m og bare dumpede den ned i “vandpytten” og pinden forsvandt så let som ingenting!!!
Muligvis var alle bjørnene faldet i sådan et hul for vi så ikke en eneste.
Hvilket naturligvis er skuffende, men sådan er naturen så uberegnelig 🤗
Til gengæld er det altså virkelig imponerende at disse store Bald Eagels bare flyver rundt som var det en helt alm. fugl.
Bestanden er stor i området, så det er helt normalt at se dem i dagligdagen og også i gadebilledet.
I hovedstaden Juneau sad de på flere lygtepæle ellers holder de gerne til i byer der er kystvendte så føden er tæt på.
Måske du kan spotte ørnen på billedet….?