Hello Fatehpur Sikri 

I går til aftensmaden – efter safarituren – kom vi til restauranten på det fine hotel. Vi undrede os lidt for der så nærmest lukket ud.

Dagen før havde der været stor buffet men i dag var der absolut ingenting – mystisk 🤔
Men så dukkede et par tjenere op og det viste sig at vi var DE ENESTE GÆSTER på hele hotellet!!!
Så de stod sådan set bare og ventede på os.

Vi blev vartet op af flere tjenere og blev anbefalet forskellige retter og blev forkælet med et dejligt måltid.

Næste morgen samme historie, dog at vi bare gerne ville have lidt brød, æg og frugt. Det tog dem 30 minutter, at riste nogle skiver toastbrød og lave et par spejlæg 😩

Pludselig begyndte vi at få travlt for Kuldeep stod snart og ventede på os for vi skulle videre til Fatehpur Sikri (en historisk by, der havde sin korte storhedstid som hovedstad for Mughalimperiet fra 1572-1585).

Ned og hente kufferter og op og tjekke ud. Normalt tager udtjekning fem minutter. Men ikke her. For de kunne ikke modtage mit kort og påstod først at det ikke virkede. Så fik de liiiidt bestemt fortalt, at kortet har virket fint på de øvrige hoteller og restauranter i Indien som vi har besøgt.
Så prøvede vi et andet kort og det blev også afvist og nu var de tre mand på opgaven og inden vidste hvad de skulle gøre.
Slutteligt blev der betalt – med det kort de fra start af sagde ikke fungerede 😏

Nu kun 30 minutter forsinket, rullede vi afsted mod Fatehpur Sikri og mødet med vores guide Bepul.
Bepul virker som en meget sindig mand og alt forgår i et adstadigt tempo, som man på en varm sommerdag godt kunne blive temmelig træt af meget hurtigt. Godt vi havde overskyet og kun et par og tyve grader 😅😂🤪😜🤣
Heldigvis kan han sin historie og den fik vi glæde af idag 👌🏼

Derfra videre til Agra hvor det fortryllende Taj Mahal ligger. Taj Mahal er jo hele årsagen til vi er her, så nu er vi meget tæt på, at opfylde een af mine helt store rejsedrømme – og jeg glæder mig vanvittigt til i morgen tidlig hvor vi skal betræde de hellige (ma-)haller 🤩

Når man kører så meget som vi har været nødt til fra sted til sted, ser man en del af landsbylivet i korte glimt, håndværkerne der udskærer figurer til templerne i lokale røde sandsten eller fårerhyrder med deres dyr eller damerne der knokler i marken.

Men vi ser også de mange små bikse der er banket op langs vejen hvor der bl.a. sælges vand, sodavand og chips.
Men kan de overhovedet leve af de mikroskopiske salg de opnår med sådan en vejbiks?

Vi blev enige om, at det havde der nok siddet et par djøf’er og udarbejdet og derefter gennempløjet et par cost-/ benefit-analyser på…..NOOOT 🤣