Vi blev spurgt igår hvornår vi ville ind og se Taj Mahal. Kl.06:30 til solopgang eller kl.08:30.

Uuuh den var svær, når Taj Mahal længe har stået øverst på min bucket-liste så længe, så vil man jo bare afsted.
Men vi tjekkede vejrudsigter m.m. og blev til sidst enige om kl.08:30.
Og halleluja for det. For morgenstunden var startet diset og med småregn. Tænk hvis vi havde stået der i regn – så tror jeg faktisk at jeg var blevet virkelig ked af det.

I dag var så dagen hvor vi skulle se dette storslåede mausoleum i fuldt flor. Vores guide tog os med til East gate-indgangen og fortalte om stedet indtil vi nåede til selve porten med Taj Mahal i baggrunden, så zonede jeg ud og hørte kun englesang og harpespil (og et par pisseirriterende italienske turister), for dér lige foran mig lå selveste Taj Mahal.

Min drøm var gået i opfyldelse!

Indrømmer gerne, at det gav både gåsehud og våde øjenkroge de første par minutter vi stod og forsøgte at suge alle indtrykkene til os på en gang. Det er næsten umuligt, for der er sindsygt smukt!

Vi havde frygtet, at stedet ville være fuldstændigt overrendt, men det var på ingen måde tilfældet. Nuvel var der mennesker, men vi kunne sagtens komme til “spottet”. Du ved, der helt oppe ved porten med udsigt Taj Mahal i modsatte ende og med vandbassinet som dragende linje imellem.

Heldigvis var vores guide snu og kendte nogle gode steder at tage billeder fra, som ikke var overrendte – skønno!

Dernæst fik vi udleveret overtræk til fødderne, a la dem i børnehaven om vinteren, på med dem, for ellers var der ingen adgang ind i Taj Mahals hellige hal.
Derinde står gravstenene efter stormogulen og hans kone.

Hele dette fascinerende byggeri, blev beordret bygget af stormogulen Shah Jahan til ære for hans kone der døde i barselssengen.
Stormogulen ville have bygget et mausolæum magen til men i sort marmor på modsatte flodbred. Men han endte i fængsel/husarrest og nåede aldrig at komme i gang med byggeriet. Derfor har han fået plads ved siden af sin kone inde under kuplen på Taj Mahal.

Efter besøget kørte vi videre til Agra Fort, som har fælles historie med paladset vi så igår i Fatehpur Sikri.

Men ærlig talt, så var det mig helt lige gyldigt, for jeg havde netop fået opfyldt mit højeste rejseønske forklædt i smuk, hvid marmor.