Regnbuer og sommerfugle

På sådan en kedelig søndag hvor tordenen buldrer og lynene splitter himlen, er der intet bedre end at planlægge eller se frem til en kommende ferie. Og sjovt nok er det præcis dét jeg gør i dag 🙂

Om en uge sidder jeg og kæresten på et fly. Først til Frankfurt og derfra videre til O´Hara lufthavnen i Chicago.
De første sommerfugle er allerede begyndt at melde sig. For jeg (vi) skal møde mine 2 fætre, min kusine og faster der bor i Kenosha, Wisconsin.

Det er der da ikke noget særligt ved tænker du….. Men jow dét er der faktisk lige præcis ved dette besøg – for vi har aldrig mødt hinanden før!!!

Min faster og amerikanske onkel Dick forlod Danmark inden jeg så dagens lys. Dengang var min ældste fætter Johnny bitte lille. Og siden kom fætter Boyd, kusine Sue og fætter Mike til verden inden jeg entrede et par år efter.

Så tro mig, at når vi på næste søndag står i O´Hara og møder velkomstkomiteen i form af fætter Boyd og fætter Mike er det med sommerfugle i HELE kroppen (håber der er plads nok – men det vil forklare hvis jeg ser lidt oppustet ud på billederne efterfølgende 😉 )

Fra lufthavnen tager vi til den helt store familie komsammen, hvor store dele af den amerikanske familie vil deltage, det bliver enormt spændende at møde dem alle men også en smule angstprovokerende….