Westcoast Style – vol. 10

Vi skal ikke hjem, vi skal videre

I bedste EM-ånd kørte vi fra DBU-hotellet (endnu uden et opkald fra Hjulmand). Vi satte kursen sydover til Horsens hvor vi havde sat “Laura & Julian” stævne i vandkanten på Langelinie. Igen har den hurtige læser nok gennemskuet at det er 2 trætrolde der er tale om 😉

Vi fik taget de obligatoriske billeder – også af fodsporet efter deres far, Trolde Troels der forlod vores verden for ikke så længe siden.

Herefter var der kun ét punkt på vores ferie-to-do-liste. Et stop i Børkop ved Vejle. Her sidder sidste skud på stammen (kan man egentlig tillade sig at sige sådan om en trold lavet af træ?). Den hedder Ene Øjesten og udover at være ny i flokken er den også blandt nogle af de flotteste trolde vi har set.

Efter at have taget de obligatoriske billeder (se dem her) og tjekket om Hjulmand havde ringet. Dét havde han ikke, så vi satte kursen hjemover mod Parken – skal jo være klar hvis han ringer 😉 Skal jo så også finde støvlerne og Tommy T-skinnerne frem.

Skal man egentlig selv have strømper og shorts med? Og kan jeg selv vælge trøjenummer?