Jaipur og “Eleday”

Vi lagde fra land og tjekkede ud af hotellet i morges for sammen med Kuldeep at køre til Jaipur – Den Lyserøde By.

Men efter en times kørsel var vi endnu ikke kommet ud af Delhi 🫣

Men det er altså også helt vildt hvor mange biler, scootere og tuktuks der drøner rundt mellem lastbiler og busser.

Jeg døsede muligvis hen på et tidspunkt, for Kuldeep havde skiftet scenens bagtæppe og nu kørte vi på en lækker motorvej med ganske få biler, mens det smukkeste grønne landskab strøg forbi udenfor vinduet.

Jeg blinkede igen (💤💤) og kunne nu se gedehyrderne sidde på bakkeskråningerne og betragte deres dyr.

Da vi nåede mere civilisation end motorvej, så vi flere dyr.
Naturligvis Indiens hellige køer, heste – flere af dem pyntet til hinduistiske bryllupscermonier. Vi så en enkelt kamel, en håndfuld legesyge aber og naturligvis hunde og hele to smukt dekorerede elefanter 🥰🐘🐘

Heldigvis var vi på vej ud til et elefantplejehjem Eleday, for at passe og pleje dem lidt.
Vi blev introduceret til Sonya. En tidligere cirkuselefant på 32 år. Hende skulle vi nu lære at kende ligesom hun skulle snuse os an. Vi fik af vide, at elefanters lugtesans er 8 gange stærkere end en hunds, så mon ikke hun havde snuset os på lang afstand.

Til al held blev hun glad for os ret hurtigt og vi fik en anerkendende brummen fra Sonya – og et anerkendende nik fra elefantmændene.

Så skulle vi ud og gå med hende så hun kunne oparbejde lidt appetit før end vi skulle fodre hende.
Vi lærte et par indiske gloser og skulle nu have dyret sat i frigear. Men det går altså knap så hurtigt for sådan en tre-tons-dame når to bleghuder med dansk accent skal kaste om sig med kommandoer på indisk.

Vi aner ikke, om vi har udtalt det korrekt eller stået og sagt noget forfærdeligt sludder som stakkels Sonya ikke havde en chance for at forstå 🤔 men rundt kom vi. Faktisk var det bare at stikke fingrene ind hvor stødtænderne sidder, tage et fast greb og sige sin kommando.

Det føles underligt, at stå med halvdelen af labben omklamrende en stødtand og udstede nogle kommandoer på et sprog du ikke forstår, og så ellers håbe på, at damen hun gjorde bare nogenlunde som du sagde 😬(ved jo godt, vi ikke stod dér hvis det var den mindste smule farligt, meeen alligevel).

Da vi havde taget de sidste billeder – er glad for det ikke er med filmrulle mere, for dét var blevet en dyr omgang for fremkaldelse – sagde vi pænt farvel og kørte mod hotellet. 

Jaipur har 5-6 mill indbyggere (det har Danmark i alt), så forstil dig lige rush-hour på Køgebugtmotorvejen med HELE Danmarks befolkning på én gang, så har du ca. hvad det svarer til hernede. Og tilsæt gerne rigeligt med dyt-båt, forskellige større dyr strøget med lind hånd og ingen trafikanter der overholder færdselsreglerne. 

WELCOME TO INDIA!